Anskaffelse

Hvor køber man et jordegern?

Vær opmærksom på at der er forbud mod handel med siribiske jordegern (Tamias sibirius). Amerikansk jordegern, og mange andre arter, er på nuværende tidspunkt ikke opført på EU-listen over invasive arter, men du skal være opmærksom på at listen opdateres jævnligt.

Hvis du vil have unger skal du købe om foråret eller sommer, men er dyrets alder ikke så vigtigt for dig, kan du få jordegern næsten året rundt. Hvis man holder øje med ugeaviser, Den Blå Avis eller opslag ved den lokale købmand – så har man også en chance for at finde sig et sundt dyr. Der er også flere grupper på Facebook for ejere af jordegern og der er ofte opslag, hvor folk sælger deres egne egern videre eller informerer om et kommende kuld unger. Man kan hurtigt vurdere hvordan dyret har det, og måske vil ejeren også vise hvor tamt dyret er. Opdrættere kan være svære at opdrive, så hvis du kender nogen så fortæl os gerne om det!

Man kan også anskaffe sig dyret via postordre – men det vil jeg på det strengeste fraråde! For det første ved man intet om hvilken stand dyret er i, og allerede før afsendelsen kan dyret være sygt eller skadet. For det det andet – hvem har lyst til at blive pakket ind i en kasse og fragtet til sin nye ejer som en pakke? Det er ikke noget at byde det stakkels dyr.

Hvad koster et jordegern?

Et jordegern koster omkring 300-350 – afhænger lidt af hvor man køber dem henne. Ud over prisen på jordegernet, skal man regne med udgifter til bur og foder. Lidt afhængig af hvad man vil gøre med buret, svinger priserne meget. Vælger man at købe et bur i en dyrehandel, skal man regne med at komme af med ca. 1.000 kroner.

Udgifterne til foder skal man ikke påregne tager alle husholdningspengene. Hvis man kontakter den lokale landmand, har han sikkert lidt forskellige kornsorter som han vil sælge en spand af, billigt. Et jordegern kan også godt lide frugt – og det er en udemærket måde, at sørge for altid at have frisk frugt i huset på :o) Ud over dette har de fleste dyrehandlere forskellige typer af korn og frø, som kan benyttes til foder. Større dyrehandlere som f.eks. MaxiZoo har faktisk blandinger lavet til jordegern. Disse koster ikke særlig meget og da jordegern gemmer en stor del af deres mad koster de ikke særlig meget i det lange løb.

Sådan ser man om dyret er sundt

Når du står og skal vælge dit nye kæledyr kan det være svært at se hvad det egentlig er man får fat i. De sidder måske helt tæt sammen, og du skal vælge det du gerne vil have med hjem. Det er slet ikke nogen nem opgave – specielt ikke hvis man ikke kender så meget til dyrene.

Det første man kan sikre sig er, at se hvordan dyrene – alle dyrene i forretningen – generelt har det. Er man hos en dyrehandel som blot tænker på profit, og ikke samtidig på dyrenes ve og vel – bør man nok gå et andet sted hen. Hvis dyrene ser ud til at være i god stand, og har de rigtige forhold – kommer det til valget af det enkelte dyr.

Sørg for at have god tid, når du skal ind og vælge dit dyr. Bliv og iagttag dyrene i længere tid, så du kan se hvordan de reagerer. Når du nu sidder og kigger på dyrene, vær opmærksom på følgende:

  • Jordegern er ikke natdyr – og derfor bør de løbe rundt og være aktive. De må ikke sidde krummet sammen i et hjørne, og være helt forpjuskede. Dyrene skal være glade, fornøjede – rende rundt og lege – og ikke mindst spise! Derfor, vælg et aktivt dyr.
  • Hvis der er nøgne pletter i pelsen, eller der er huller i den tætte behåring på halen, kan det være et tegn på at dyret enten er sygt, eller måske meget gammelt.
  • Ser du dyret på tæt hold, så læg mærke til dets øjne. Hvis de er sammenklistrede, eller fulde af betændelse er det tegn på sygdom.
  • Hvis der går mange jordegern sammen (hvad de ikke bør!), er chancerne for at de har pådraget sig bidsår meget store. Der er umuligt at sige hvorvidt det bare er overfladiske sår, eller om det kan være livstruende for dyret. Gør straks dyrehandleren opmærksom på problemet så de syge dyr kan komme under behandling.
  • Når et jordegern først er udvokset er det næsten umuligt at aldersbestemme. Ældre dyr har får en pjusket pels og virker mere indfaldende end et middelaldrende dyr. Helt unge dyr, er derimod nemme at skelne fra voksne. De er betydeligt mindre (ca. musestørrelse), og har et mere barnligt udseende. Hovedet er mere rundt, og øjene virker meget store. Man får helt klart mere fornøjelse af et ungt dyr, så gå efter dem.
  • Noget man skal være enormt opmærksom på, er bursyge . Det sker for dyr som enten har været i menneskers varetægt eller har været hos dyreforhandleren for længe – under forkerte burforhold. De får udviklet et fast bevægelsesmønster – og derved bevæger dyret sig fuldstændig forudsigeligt. De kan springe fra een platform til en anden – igen, igen og igen. Det er det samme man ser hos tigere i zoologisk have. De traver frem og tilbage i buret – om og om igen.

Hvordan bestemmer man kønnet?

Hvis du er på jagt efter en han eller en hun skal du naturligvis kunne kønsbestemme dit jordegern. Man kan enten vælge at få dyrehandleren til at finde ud af om det er en han eller hun man har fået fingrene i – eller man kan gøre det selv.

Hos hunnerne sidder tarmåbningen og urinåbningen tæt sammen. De støder næsten helt op til hinanden. Derudover kan man, i pelsen, skimte hunnens dievorter. Kan man få øje på dem, er det et sikkert tegn på, at det er en hun man har fundet. Hos hannerne sidder tarm- og urinåbning længere fra hinanden. Der er ca. 5 millimeter mellem åbningerne – og er det forår, kan man se nogle stærkt forstørrede testikler mellem hannens bagben.

Her kan man se fotos af forskellene:

Billederne er lånt fra The Chipmunk Wrangler, som er en engelsk opdrætter.