Grundernæring
Som grundernæring kan man købe en pose blandingsfoder til jordegern hos en dyrehandler. Ud over dette skal man supplere med animalsk kost, f.eks. i form af tørrede insekter, da jordegernet får mange vigtige proteiner fra dem.
Du kan give dit jordegern alle typer af frø og nødder – dog med undtagelse af mandler. Mandler indeholder hydrogencyanid (HCN/blåsyre/Cyanbrinte) som kan være livsfarlige for jordegernet. De helt små frø, som fuglene spiser, bryder jordegernet sig ikke så meget om. Det er for besværligt at skulle brække skallen for kun at få fat i en lille kerne. Så er en solsikkekerne meget bedre.
Det er både billigere – og i mange henseende også bedre – at blande sin egen grundfoder. Det bør bestå omtrendt:
- 40% solsikkekerner
- 25% hvede
- 25% havre
- 10% Blandet: hirse, nødder, agern, bog eller hyben
Hvis dit jordegern ikke spiser alt fra en jordegernblanding kan man med fordel forsøge at give den en pose med papagøjefoder. Det skal vel og mærke være til større fugle som grå jacoer. Tjek altid indholdet på posen og se om det lyder fornuftigt. En papagøjeblanding med jordnødder, græskarkerner, solsikkekerner, hvede, havre og pinjekerner er guf for et jordegern. Et godt eksempel er denne pose fra Prestige:
Frugter, bær og grøntfoder
Udover før og nødder er jordegern glade for frugter og bær. Nogle jordegern spiser også gerne grøntfoder. Man kan prøve at give sit jordegern fuglegræs, mølkebøtteblad eller –blomster. Det viser sig sikkert, at de godt kan lide det. Som en ekstra godbid kunne der sættes en frisk pilegren eller en gren fra et frugt træ ind i buret. Jordegernet vil blive begejstret og vil gnave løs i både bark og knopper. Ligesom hos mennesker er det forskelligt hvad jordegern kan lide. Spisevanerne afhænger primært af hvilken foder den fik før end du fik det.
Hvis det var et fritgående jordegern ville mulighederne for varieret kost store. Derfor er det en rigtig god ide at give dit jordegern en varieret kost. Man opdager hurtigt hvilken slags foder jordegernet helt vil have, og hvilket det slet ikke røre. Det bør man tage notits af, og huske ved næste indkøb. Selvom der er megt væske i frugt og grøntsager skal du altid sørge for at der er masser af frisk drikkevand som dyret kan få fat i.
Som udgangspunkt kan du give dit jordegern stort set alle slags frugter bortset fra kernerne. Dette gælder både for æbler, pærer, blommer, ferskner, kirsebær osv. Ligesom mandler indeholder de blåsyre, hvilket kan forgifte et så lille dyr. Desuden frarådes det at give dem frisk banan, da dette kan klistre sig fast i kindposerne. Giv dem heller den tørrede af slagsen.
Forslag til frugt og grønt kan være: æble, pære, fersken, blommer, mango, jordbær, blåbær, kirsebær, hindbær, rønnebær, hyben, ærtebælg, majskolbe og kokosnød.
Forslag til nødder (gerne med skal): jordnødder, hasselnødder, valnødder, pekannødder, paranødder, cashewnødder, agern, græskarkerner og pinjekerner.
Hvis man skal forkæle sit jordegern kan man skaffe sig et lille græskar eller en pinkekogle, når disse er i sæson. Hvis du skærer et lille græskar over (f.eks. et hokkaidogræskar) vil jordegernet straks komme hen og samle alle kernerne, der sidder i midten. En pinjekogle kræver varme for at åbne sig og vise de små, brune skaller, der indeholder de bløde pinjekerner. Disse kan købes i velassorterede supermarkeder ved juletid.
Animalsk kost
Den nemmeste måde at få dækket det animalske kostbehov er ved at give jordegernet 3-5 melorme om dagen. De bør under ingen omstædigheder få flere, da de er enormt fedtholdige – og man skal ikke overfodre dyret. Du kan også fodre jordegernet med græshopper eller fårekyllinger. De kan være svære at finde i naturen – og ikke mindst at fange – men kan dog købe nogle stykker hos større dyrehandler og lave sit eget lille opdræt. Det er forholdsvis enkelt og kan tilrettelægges således man får et par dyr hver dag som man kan fodre sit jordegern med.
Et alternativ kunne også være at se om ens jordegern brød sig om enten hakket eller skært kød. Det bør være rimelig fedtfattigt kød man giver dem, af selv samme årsag som med melormene. Det er ikke alle dyr der bryder sig om smagen, hvorimod andre kaster sig over det.
Af animalske produkter findes der jo også mælk. Det er et fint supplement til maden – men kun i begrænsede mængder. Diende hunner, samt unger, plejer at være meget glade for at få lidt mælk i ny og næ. Husk dog at mælken ikke må stå for længe i buret – og slet ikke i sommerperioderne.
Retningslinjer for fodring
Jordegernet elsker at samle foder og forråd, præcis ligesom det elsker at klatre og springe rundt. Det er derfor vigtigt at give jordegernet en udfording med afvekslende foder, og der er derfor nogle retningslinier der er gode at følge når man skal fodre sit dyr.
- Der skal kun fodres med én dagration. På den måde er det nemmere at lave en større afveksling af foderet. Som standardfoder vil lidt blandingsfoder tilsat 3-4 nødder, frisk frugt/grønt og 3-5 melorme passe fint.
- For at holde dyret sundt og stærkt er det en god ide at henvende sig i sin dyrehandel og få fat i noget foderkalk, enten pulver man kan strø ud over foderet eller en kalksten de kan bide i.
- Hos dyrehandleren er det muligt at købe noget multivitaminpræparat, som kan blandes i drikkevandet. Det er også en god ide at gøre – husk at komme det i hver gang du skifter vand; som er mindst een gang om dagen.
- Jordegernet skal have adgang til en saltsten. Du kan enten skaffe en saltblok og ligge i bunden af buret, eller en med beslag, så den kan sættes fast i gitteret. Husk at placere saltstenen lidt væk fra vandet, da den ellers hurtigt vil blive opløst hvis jordegernet sprøjter for meget med vandet.
- Du bør rengøre både foder- og vandbeholder hver dag. Selvom de ser rene ud, kan der sagtens sidde bakterier som kan virke skadelige for dit jordegern. Husk, du må aldrig bruge sæbe under rengøringen, da der kan sidde sæberester som kan gøre dit dyr sygt. For at gøre skålene helt rene kan du med fordel bruge kogt vand, evt. i forbindelse med burets rengøring. Så er man sikker på at det er renligt uden at bruge sæbe.
- Drikkevandet skal skiftes hver dag. Selvom du har drikkevandet i en lukket beholder, så bør det skiftes tit. Åbne kar har det problem at de hurtigt bliver grisset til at ekskrementer og foderrester, men i lukkede kar har bakterierne rigtig gode vækstmuligheder da vandet generelt bliver en smule varmere i eksempelvis en vanddispenser.
- Når man serverer frugt for sit jordegern skal man sørge for at skylle det grundigt, hvorpå man skræller frugten såfrem den ikke er økologisk.
- De nødder du serverer i foderet skal være med skal på. Jordegerns tænder vokser, som på alle andre gnavere, og skal derfor slides ned. Har de ikke nøddernes skal som de kan slibe deres tænder imod, bliver tænderne for lange og kommer i sidste ende til at virke som et handikap for dyret.
- Man kan give jordegern næsten alt at spise; men der er dog nogle ting som kan være skadeligt for dyret. Deriblandt kan nævnes alt for salt foder, søde godbider i for store mængder – eller over længere tid. Ligeledes er det med fordærvet, råddent eller skimlet foder og ikke mindst sur mælk. Det skader ikke at give sit jordegern en lille bid af en kiks engang imellem – men man skal blot passe på ikke at overdrive det.
Giv aldrig jordegernet chokolade – for jordegernet vil stoppe det ud i sine kindposer hvor det vil ligge et stykke tid. Mens det ligger der, vil det smelte og komme til at klæbe helt ustyrligt inde i den lille mund. Jordegernet vil få store problemer med at få massen ud igen – og kommer automatisk på diæt de næste par dage, hvis det ikke går helt galt og man må til dyrlæge for at få hjælp til at rense munden på dyret.
Fodermængde
I starten vil man opdage at foderskålen bliver tømt i en fart. Man når knapt nok at fylde den op og få stillet foderet på plads, før end skålen igen er tom – men man skal ikke lade sig narre. Jordegernet har næppe taget så meget som een bid af maden – den har blot fyldt kindposerne op og fundet et sted at gemme sit forråd. Når jordegernet så bliver sulten, tager den blot fra sit forrådskammer – eller hvis der er mere mad i foderskålen vil den nok foretrække det, frem for at trække på sit forråd.
Let fordævende fodder, såsom blommer og anden frugt vil blive spist med det samme. Jordegernet er klogt nok til at vurdere at en blomme er ikke noget man tager med ind i sin redekasse og lader den ligge der de næste par uger.
Forrådskammeret afhænger helt af, hvor meget man fodrer jordegernet. Hvis man sammenholder morgenbestanden i foderskålen med den mængde der er tilbage om aftenen kan man hurtigt tilpasse mængden til det pågældende dyr.
Hvis man holder igen med søde og fede sager, kan det være svært at overføde et jordegern. Det er et meget aktivt dyr, og har det plads nok i sit bur – eller får det tit lov til at løbe rundt – skal det nok få forbrændt det meste.