Hvad er et jordegern?
Det ligner mest af alt en blanding mellem en mus og et egern. Det er mindre end et egern som vi kender det fra skovene, men har præcis de samme emminente klatreegenskaber, og den klassiske buskede hale. Den er større end en mus, men bevæger sig med samme behændighed som de små væsner. Den har stribet pels henover ryggen og kan fylde sine kindposer op med mad (ligesom en hamster). I naturen bliver de op til 3 år, men i fangeskab bliver de normalt 6-8 år (og gerne ældre).
Passer I sammen?
Det er altid vigtigt at gøre sig nogle overvejelser før man anskaffer sig et kæledyr – for jeres begges skyld. Et jordegern er ingen forskel, og der er nogle ting man bør vide inden man anskaffer sig et af de dejlige dyr.
Jordegern sover om natten og er aktive om dagen. Når mørket falder på, kravler de ind i deres redekasser og kommer først frem næsten morgen igen. For at kunne gøre sit jordegern tamt, er det vigtigt at man beskæftiger sig meget med det. Også selvom det er tamt behøves det regelmæssig kontakt med sin ejer. Arbejder man meget, altså tager afsted fra morgenstunden og er først hjemme sent om aftenen, er et jordegern måske ikke det rigtige dyr at tage til sig. Man skulle måske nærmere overveje at anskaffe sig en hamster eller en chinchilla, da de først bliver aktive henunder aftenen, og sover i dagtimerne.
Jordegern er meget aktive og bevæger sig hele tiden. De hopper, klatrer, springer og spæner rundt næsten uafbrudt – og spiser konstant! Hvis man ikke kan klare alt den energi, eller ikke mener man kan tilbyde sit jordegern de rigtige omgivelser (et bur der er stort nok), så bør man nok ikke anskaffe sig et jordegern.
Har man dyre tæpper, og ikke ønsker den mindste smule grisseri, bør man nok slet ikke have dyr :o) Et jordegern sviner en lille smule; der kommer solsikkekerner, hø og andre rester på gulvet. Når jordegernet stormer rundt i buret, kommer halen til at feje tingene rundt. En høj kant på bunden af buret kan dog tage det meste.
Ønsker man at have sit jordegern til at løbe frit, skal man huske konsekvenserne. Jordegern er ikke ’toilet-dyr’ som vi kender det fra eksempelvis katte. Det sker at de efterlader en lille pyt og et par bitte små ekskrementer i deres tur rundt i stuen. De sker i farten, og jordegernet er ikke selv herre over det. Gudskelov er det nemt at fjerne; de giver ikke pletter og lugter ikke. Det gode ved jordegern er, at de slet ikke har den ubehagelige lugt som så mange andre kæledyr hurtigt får. Det forudsætter naturligvis at man holder deres bur rent.
Er du ikke selv en knag med hammer og søm, og du vælger at gå ud og købeburet i en dyrehandel, er anskaffelsesomkostningerne høje. Et bur i den rigtige størrelse kommer gerne over 1.000 kroner. Trods jordegernets størrelse, kræver det meget plads.
Jordegernet kræver, som ethvert andet dyr, pasning og pleje. Buret bør løbes over een gang om dagen, og holder man det ved lige er det hurtigt klaret. Der skal gøres rent, og dyret skal have nyt foder og rent vand.
Hvis jordegernet engang imellem får lov til at løbe frit rundt, er det vigtigt at man faresikrer sit hjem. Kabler af alle slags bør gemmes væk – for det er trods alt en gnaver man har at gøre med. Ligeledes bør man passe på hvis man har giftige planter eller andre fareelementer stående fremme. Se eventuelt mere herom i farelisten.
Før man anskaffer sig dyret, er det en god ide at undersøge om der er nogen i familien der er allergiske overfor dyrehår. Det kan dog bemærkes at et jordegern slet ikke er nær så slemt som en hund eller kat – så længe buret holdes rent.
Hvor mange skal man anskaffe?
Hvis du er nybegynder er det en meget god ide hvis man kun starter med et enkelt dyr. Der opstår meget hurtigere tillid mellem dyr og menneske på den måde end hvis den har en, eller flere, artsfæller at holde sig til.
Ønsker man at anskaffe sig to dyr, skal man for det første have et væsenligt større bur. Derudover skal man også være opmærksom at det er to unge dyr man får fat i. To ældre menneskesky dyr vil næppe komme godt ud af det sammen – og er det det eneste man kan få, når man vil ud og anskaffe sig et dyr, bør man enten vente eller nøjes med at anskaffe sig et enkelt.
Ser man på jordegernet i naturen oplever man, at de ikke altid holder sig tæt sammen med deres artsfæller. De danner kolonier – men inden i disse kolonier bliver de igen delt op i territorier. Hvert jordegern har dets eget territorie, og forsvarer det mod sine naboer. Derfor – vælger man at anskaffe sig mere en eet jordegern vil man næsten med sikkerhed opleve territoriale kampe. Af selv samme grund er det vigtigt at dyrene får et stort bur.
Vælger man at man vil have mere en to dyr, er den bedste løsning at holde dem i et stort havebur. De skal have enormt meget plads, og der skal være mulighed for at flygte hvis man bliver jagtet. Det er en god idé at have buret delt op, så de kun får adgang til hinanden, når man kan holde øje med dem. Kampe mellem jordegern kan være meget voldsomme og i de værste tilfælde ende med død.
Jordegern og mindre børn
Et jordegern er forholdsvis ømtåleligt og man skal være meget forsigtig med det. Det er ikke det rette kæledyr for mindre børn, da det ikke tåler at blive klemt og håndteret af uforsigtige hænder. Ligeledes er det ikke et dyr som gider blive nusset hele tiden – men et mere selvstændigt individ.
Ældre børn er dog straks en anden sag. De kan sagtens se det sjove i at dyret løber rundt og laver alskens mærkelige ting – selvom de ikke behøves at sidde og kæle for det hele tiden.
Som med alle andre dyr, skal barnet gøres bevidst om ansvaret ved at have et dyr. Barnet bør ikke kunne skubbe hele ansvaret over på forældrene, når interessen for den lille ny fortager sig. De daglige pligter som fodring og rengøring tager ikke lang tid – og skal overholdes; og ingen siger at forældrene da ikke kan hjælpe til. Det at have et dyr, og tage ansvaret for det, er også en læringsprocess som barnet skal gennemgå.
Det gode ved at vælge et jordegern frem for en fugl, eller måske en kanin, er at jordegernet i naturen tilbringer det meste af tiden alene – og derfor er knapt så opmærksomhedskrævende som dyr der normalt lever i flok. Det skal dog ikke være nogen undskyldning for ikke at huske at være sammen med dyret – da det kun er på den måde der opstår det tætte forhold mellem dyr og menneske.
Jordegern og andre dyr
Det er naturligvis muligt at have flere kæledyr i samme hushold. Dog skal man være opmærksom på hvilke dyr man sætter sammen med jordegernet. En kat, for eksempel, er næppe en god ide. Jordegernet vil være et alt for fristende bytte for katten – og der er ingen grund til at udfordre skæbnen.
Hunden og jordegernet kan få det godt sammen; dog afhænger det lidt af hundens temperament – og kender man sin hund godt, ved man godt på forhånd om det kan lade sig gøre. Der er set eksempler på at en hund og et jordegern nærmest er uadskildelige – og de bliver luftet sammen. Se, det er kærlighed!
Andre gnavere har forholdsvis let ved at acceptere jordegernet. Mulighederne, i den sammenhæng, er rigtig gode. Hvis der opstår problemer er jordegernet godt nok den lille – men går den sammen med et marsvin eller kanin, flygter jordegernet blot op i sine grene. Desværre kan det ske at den anden gnaver når at få bidt jordegernet inden det flygter – men det er meget sjældent. Rådet er, hold øje med dyrene når du sætter dem sammen. Du vil hurtigt kunne lure om de kan gå sammen.
Det er en selvfølge, at når der introduceres et nyt dyr i familien, viser alle stor forsigtighed i den første periode. De gamle kæledyr anser hjemmet for deres eget terrirorium, som hvis de føler truet, vil forsvare det. Der kan naturligvis også ske uheld, hvor et andet dyr handler i instinktivt selvforsvar. Hvis jordegernet uheldigvis kommer til at sætte kløerne i øjet på hunden, kan den godt komme til at bide ud efter jordegernet eller give det et puf med poten. Derfor, hav altid et øje på jordegernet når det løber frit.
Jordegernet kan også udgøre en fare for andre dyr. Har man små fugle kan jordegernet måske gå i fjerene på dem – eller de bliver bange for det nye dyr som de kan opfatte som en potentiel fjende. Ligeledes, hvis man har nogle meget sarte dyr, eksempelvis chinchillaer, kan et dyr som jordegernet godt virke stressende. Jordegernet vil som hovedregel ikke de andre dyr noget ondt – men man kan jo være uheldig og der sker ulykker.
I ”Tidsskrift for etologi” skrev Wolfgang Luther i 1952:
Efter at det havde anlagt sin jordhule i haven, forsøgte mus hyppigt at trænge ind i dets forrådskammer. De blev fordrevet med puf og bid, men ikke såret alvorligt. Mit burunduk levede fredeligt sammen med mine to stuefugle, en grønsiskenog en kinesisk nattergal. Den ret gamle grønsisken, der altid var ret emsig med sin madskål, blev endda undertiden så provokeret, at den angreb den frække tyv for at fordrive den, og den havde oven i købet ofte succes med sit uventede temperementsudbrud.
Der findes mange tricks til, hvordan man lærer to dyr hinanden at kende. Et råd man ikke bør omgåes er, at de skal lære hinanden at kende gennem øjne og næse, som det første. Har man en hund kunne man stille jordegernets bur på gulvet, så de kunne lære hinandens dufte at kende – og måske sidde og se hinanden lidt an.
De første par dage bør jordegernet ikke lukkes ud af buret, hvis der er andre dyr i rummet. Heller ikke selvom jordegernet allerede er tamt. Hvis det drejer sig om mindre skildpader eller lign, betyder det ikke det helt store, da de er harmløse overfor jordegernet.
Jordegernet på tur
Selvom man er meget på farten, eller tit er på ferie, er det ingen hindring at have et jordegern, hvis man blot er lidt fleksibel. Jordegernet skal naturligvis ikke blive derhjemme – men man kan bare tage det med. Man kan have et transportbur – og et sammenfoldeligt bur af større størrelse til når man er nået frem.
Tager man til udlandet er det ikke nødvendigt med særlige papirer for at må få sit jordegern med. Man bør dog, for en sikkerheds skyld, ringe til den danske ambassade i det pågældende land, hvis bestemmelserne skulle have ændret sig. Hvis rejsen går mod et land som har store klimaændringer i forhold til Danmark, bør man tage det med i overvejelserne når man vurderer om man vil have sit dyr med. Tager man sydpå skal man huske at tænke på at jordegernet ikke har godt af den direkte varme der kan komme når den stærke sol skinner direkte på buret. Afskærm buret godt for solen – ellers kan man risikere at jordegernet får hedeslag.
Hvis man ikke kan, eller ønsker at tage jordegernet med på ferie må det blive hjemme. Man skal derfor lave en aftale med familie eller venner om at passe det. Det er ikke et stort arbejde at holde buret rent og klare fodringen – så det er absolut nemmere at finde en jordegernsitter end havde det været til en hund eller kat. Man kan også vælge at benytte sig af mange af de tilbud som dyrehandlere, dyrepensioner og privatpersoner tilbyder. Mod betaling, passer de dyret mens du er på ferie. Flere steder er det endda muligt at indgå en slags plejekontrakt. Det er en kontrakt som indholder forskellige ting som:
- Hvem dyret er overdraget til
- Dyrets art
- Køn
- Navn
- Pasningens varighed
- Pasningens pris
Og andre ting – som for eksempel hvis dyret bliver sygt i ferien skal det behandles af en dyrlæge. Det kan være en god ide at få lavet sådan et ”plejepas”, så der ikke senere kan opstå problemer.
Jordegernet hører ikke til den gruppe af dyr der bliver syge af bekymring for deres ejer, når de ikke er i nærheden. Dog er det vigtigt at dyret er i vante omgivelser og får den samme foder som det plejer. Har du et tamt jordegern har det større mulighed for at indrette sig efter nye omgivelser, eksempelvis under en pasningsordning hos en dyrehandler.